Formål
Formålet med projektet er at udvikle og forbedre den økologiske slagtekyllingeproduktion, så den kan forblive en integreret del af den økologiske husdyrproduktion.
Indhold
Projektets formål vil gennemføres ved hjælp af tre arbejdspakker.
Boksforsøg: Boksforsøg hos økologiske kyllinger kan bidrage til at generere ny viden og løse konkrete problemstillinger. Der planlægges to boksforsøg i det etablerede testanlæg. I forsøgene vil forskellige fodrings- og managementstrategier blive afprøvet samt måling af effekten af disse på fjerpilning, velfærd, trædepudesundhed, ensartetheden og vægtstyring.
Den øgede viden samt større fokus på erfaringsudveksling har til formål at forbedre produktionen af økologiske kyllinger på landsplan.
Der udarbejdes for hvert boksforsøg en rapport, som offentliggøres på http://projektfinansiering.vfl.dk. Her er rapporterne frit tilgængelige for alle interesserede brugere. Et resumé af hver rapport udsendes med posten til alle slagtekyllingeproducenter. Herudover beskrives resultaterne fra forsøgene i fagtidsskrifter og præsenteres i forskellige indlæg ved kongresser, temadage, kurser og i Erfa-grupper for slagtekyllingeproducenter i det omfang det findes relevant.
Resultaterne stilles gratis tilrådighed for alle parter.